Manga! Japanske billeder
8. oktober 2008 – 8. februar 2009
Her er nogle ideer, som du måske kan bruge til manga-undervisning i dansk og billedkunst. Mangaens tegnestil er ekspressiv og humoristisk med overdrevne ansigtsudtryk og dramatiske situationer. Eleverne behøver ikke at kunne tegne ”så det ligner”, men kan bruge mangaens fortællegreb og tegnemetoder til at frisætte fantasien og skabe deres egne manga-portætter. Da mange unge læser og tegner manga, er eleverne på hjemmebane og automatisk nemme at engagere i opgaven.
Du kan inddrage baggrunden, overdrive ansigtsudtryk og arbejde med særlige manga-talebobler og lydord for at ”mangafisere” en tegnings visuelle udtryk.
Hvorfor bruge manga som tema i undervisningen?
Fortællingerne er dramatiske og lægger op til meddigtning og indlevelse.
Manga er et globalt fænomen
Mangaens billeder er globale: Der findes manga om alt og næsten overalt! Derfor er manga nemt at komme til, både via google og lån af elevernes egne mangahæfter. Og mange bøger giver anvisninger på, hvordan man kan lære at tegne manga.
Unge som superhelte
De unge er ofte hovedpersoner i mangens fortællinger. Det giver anledning til identifikation og diskussion af, hvad det vil sige f.eks. at være en helt eller heltinde, mand eller kvinde? En diskussion, der på basis af mangaens storøjede og storbarmede småpiger, også kan give et kønspolitisk perspektiv: Giver det power at være nuttet?
Japansk pop-kunst?
Mangens ”flade tegnestil” og status som populærkulturelt produkt afspejler, at afstanden mellem kunstbilledet/fin-kulturen og tegneserien/populærkulturen traditionelt ikke er så stor i Japan, hvor ordet bijutsu, der svarer til vores forståelse af ordet kunst, først opstod i 1873. Derfor kan mangaens billeder med fordel sammenlignes med 60ernes popkunst, der jo blandt andet anvender populærkulturens produkter og billedtyper som udgangspunkt for kunstværker.
Derfor kan du for eksempel inddrage Andy Warhols serigrafiske tryk af populærkulturens ikoniske helte og heltinder eller Roy Lichtensteins anvendelse af tegneseriens stil og motiver.
Undervisningen kan perspektivere mødet med mangaens temaer og stilistiske karakteristika i et bredere fagspektrum. For eksempel ved at reflektere over sammenhængen mellem atombomberne over Hiroshima og Nagasaki og mangaens hang til eksplosioner og krigsscener. Eller diskutere mangaens androgyne udtryk i forhold til det japanske samfunds konservative syn på kønsroller, pligt og samfundsværdier.
Manga og selviscenesættelse
Manga et globalt fænomen, der giver eleverne mulighed for identifikation, rollespil og selviscenesættelse. Cosplay (en forkortelse af costume play) er når unge klæder sig ud og poserer som deres yndlingsmangafigurer. Et eksempel på at manga giver mulighed for en performativ praksis, hvor man kan lege med identitet og udtryk.
Hvad er Manga?
Manga betyder underholdende billeder. Det var den japanske kunstner Katsushika Hokusai, der opfandt ordet i 1814 og brugte det som betegnelse for en række ekspressive tegninger samlet i en form for tegnemanualer.
I dag beskriver ordet verden over japanske tegneserier. Op mod 40 % af alt hvad der publiceres i Japan er manga. Manga er et populærkulturelt produkt, som de fleste børn og unge kender og forbruger som film, computerspil eller tegneserier. Mangaens temaer og udtryk afspejler den japansk kultur og historie. Men moderne manga kan også ses som et globalt fusionsprodukt, der blandt andet bruger påvirkningen fra Disneys storøjede tegneseriefigurer til at skabe ”kawaii” – mangaens karakteristiske nuttede udtryk.
Litteratur
Hvis du vil vide mere om baggrunden for manga og se eksempler på, hvordan udvalgte japanske samtidskunstnere arbejder inspireret af mangaens temaer og teknikker, kan du downloade undervisningsmaterialet til Manga! Japanske billeder her.
Til brug for videre billedarbejde med Mangaens teknikker:
Jan Kjær ”Mangaens Magi – om de visuelle virkemidler i Manga” (2008).
Tenna Vinther Olesen & Marie Mortensen ”Tegn Manga” (2008).
