David Hockney
Et af mine favoritværker på museet er den engelske maler David Hockneys enorme maleri af Grand Canyon. Hockney har kaldt sit billede Grand Canyon tættere på, og det er virkeligt som om man bliver kastet ind i selve billedrummet når man står foran det over syv meter lange maleri.
Hockney har lagt en gul klippe tilrette midt i billedrummet, klippen fungerer som en vippe, som inviterer dit blik til at springe ind i billedets verden. Farverne er så stærke, at hele maleriet vibrerer. Hidsige grønne pletter giver de røde klipper kontrast og de grønne buske kaster lilla slagskygger på de gule plateauer. Billedet er en omhyggeligt tilrettelagt farve eksplosion, der påvirker både øje og krop og nærmest ”suger dig ud” i Grand Canyons mytologiske landskab.
Gran Canyon tættere på er en stor mosaik på i alt 60 lærreder, malet efter 60 polaroidfotos og sat sammen til en collage i widescreen format. Billedet er multiperspektivisk: det samler flere synsvinkler i samme motiv. Derfor føles det næsten som om du både er på kanten af slugten og svævende over den. Effekten kan sammenlignes med det du kan opleve i en flysimulator, hvor informationerne vælter ind over piloten og via øjet påvirker hele kroppen.
Hockeys maleri giver mig lyst til at rejse – både til Grand Canyon - men også i det hele taget. Motivet minder mig om det billeder også kan – nemlig inspirere os til at rejse i tid og rum. Til at opleve verden som den ser ud, når den ikke bare bliver fortolket af os selv, men også via en andens blik. Maleriet minder mig om hvorfor jeg i sin tid blev nysgerrig på kunst og fik lyst til at vide mere om billeder. Det er et superoptimistisk maleri, der strutter af overskud og ”Yes we can”.
