Favoritter i flok

Skab din egen billedserie

Første museumsbesøg: Eleverne går rundt parvis eller i mindre grupper og udvælger deres yndlingsværker, som affotograferes, så de kan arbejde videre med værkerne på skolen. Det er vigtigt, at eleverne finder værkerne relevante for den enkeltes identitet.
Eleverne formidler hver især deres favoritværk til klassekammeraterne i mindre grupper – gerne på en eksperimenterende måde. Du kan lade dem overveje følgende:
 
Hvad er det, der irriterer eller fascinerer mig i dette værk?
Hvordan formidler jeg det til mine klassekammerater?
Hvordan engagerer værket mig?
Hvilke ting genkender jeg fra mig selv i værket?
 
Foreberedelse mellem besøgene: Eleverne vælger en genstand eller et billede, som formidler og perspektiverer yndlingsværket. Det kan være et billede, de selv har taget eller fundet i aviser og blade, et familiefoto eller noget helt tredje. Formålet er at slå bro mellem yndlingsværk og dagligdag, så elevernes følelse af ”ejerskab” styrkes, og de får et mere personligt forhold til værket.
 
Andet museumsbesøg: Eleverne har lavet research på deres værk og fremlægger nu deres yndlingsværk for hinanden. Fremlæggelsen tager udgangspunkt i elevernes fascination eller aversion. Eleverne begrunder, hvorfor de har valgt værket og på hvilken måde de oplever, det spejler deres identitet.
 

Formidling af favoritværket
Elevernes arbejde med favoritværkerne formidles og præsenteres digitalt. Klassen opretter en profil i Louisianas Profilgalleri, som bliver en del af elevernes elektroniske porte folio. Første opgave går ud på at formidle elevernes favoritværk til en defineret målgruppe, som i dette tilfælde er deres klassekammerater.
Opgaven samles i en elektronisk postefolio, som sendes til os for at blive lagt ind i  Louisianas Profilgalleri.
 
Opgaven kan formuleres således:

  1. Begrund hvorfor I valgte dette værk. På hvilken måde handler værket om identitet?
  2. Beskriv jeres målgruppe for formidlingen. Til hvem og hvordan vil I formidle værket elektronisk – og hvorfor?
  3. Skriv en kort tekst om kunstneren, som også er tilpasset målgruppen.
  4. Lav en billedfortælling på ca. 5 billeder, som en slags visuel formidling af værket. I billedfortællingen perspektiverer I yndlingsværket med andre fotos af billeder fra kunstens, hverdagens eller mediernes verden.
  5. Begrund jeres billedvalg i en kort tekst. Teksten kan eventuelt suppleres med en lydfil.

Opsamling
Elevernes favoritværker forbindes med egne tekster om kunstnerne og deres oplevelser af forløbet. Formålet er at skabe en visuel pendant til et mixtape: En identitetskollage bestående af personlige billeder, genstande, links og lydfiler.

Sendt af : Bas Rozenbrand on 7 / 01 / 2010 - 10:29
http://www.youtube.com/v/N8bimu_PryU