Favoritter i flok
Skab din egen billedserie
Hvilket værk på Louisiana synes du fortæller mest om din identitet? Skab en billedserie af favoritter fra Louisiana, der viser hvem du er, og hvad du drømmer om.
Billedserie: af Kristian Vistrup Madsen.
Asger Jorn: Dobbeltansigtet, 1960. Jeg har valgt at arbejde med værket ”Dobbeltansigtet” af den danske kunstner Asger Jorn. Det er et meget stærkt billede, både ved de farver der er brugt, og de følelser det udtrykker. Værkets midtpunkt og største figur, er det brune hoved med de fortvivlede øjne og åbne mund. Rundt omkring i billedet gemmer der sig flere forskellige ansigter, der alle udtrykker en form for angst eller vrede.
”Dobbeltansigtet” handler om identitet på den måde, at de mange ansigter symboliserer det at have flere identiteter man gerne vil vise, modstridende følelser, og at bære en slags maske overfor omverdenen. Det kan være frustrerende at være gemt bag en maske, ikke at turde vise hvem ens sande jeg er, eller måske ikke helt at vide hvem man er, og det er de følelser jeg tror billedet forsøger at beskrive. Det interessante ved værket er, at et så abstrakt billede kan udtrykke så meget, og at man kan blive ved med at opdage nye elementer, jo mere man studerer det.
Egill Jacobsen: Maske, Louisiana, 1945. Billedet her er malet af den danske kunstner Egill Jacobsen, som sammen med Asger Jorn og en række andre var en del af kunstnergruppen COBRA. De to billeder er fra samme stilmæssige periode, og lighederne er næsten ikke til at overse. Det er forskellene dog heller ikke, idet dette billede udtrykker glæde og begejstring i alle ansigterne, mens farverne samtidig er lysere og gladere. Værket viser på samme måde som ”Dobbeltansigtet” de forskellige masker en person kan stille op, men dyrker lidt mere det falske og overfladiske, end Asger Jorns billede, der viste nogle meget rå og dramatiske følelser.
Takashi Murakami: The Castle of Tin Tin, 1998. Den japanske kunstner Takashi Murakami, der har malet dette billede, finder inspiration til sine værker i både japansk manga, amerikansk pop art, og i reklamer og tegneserier. Mange af hans værker forsøger at vise hvordan globaliseringen har påvirket japansk kultur og identitet.
Brassaï: Les trois femmes masquées pour la Parade, 1931. Brassaïs fotografi her fra 30ernes Paris, viser en anden form af menneskets maksebæring; nemlig den helt fysiske. Vores behov for, i en kort periode ikke at blive genkendt, posere som en anden, lege med vores identitet, eller blot at flygte fra hverdagen.
Rineke Dijkstra: Induction Center, Tel Hashomer Israel April 12, 1999. Den hollandske kunstner Rineke Dijkstra arbejder i sin kunst med at fjerne individer fra deres naturlige miljø, eller deres gruppe, og portrættere så hvordan deres identitet kommer til udtryk, når de står helt for dem selv. I værket Induction Center har Dijkstra taget portrætter af israelske soldater i simple omgivelser, og iklædt deres uniform, for så at vise hvordan deres identitet kommer til udtryk blot ved deres statur, bevægelser, attituder, og henkastede blikke. Hun er interesseret i hver enkelt persons sårbarhed og styrke, og i paradokset mellem ensartethed og individualitet.
Peter Gerschwind, Candyman, 1998, Moderna Museet Stockholm. Værket her af Peter Gerschwind, kan man sige, er noget mindre filosoferende, og måske mere konkluderende end de andre værker i billedfortællingen, men ikke desto mindre siger det en masse om identitet. Kunstneren forsøger at formidle budskabet om, at det moderne menneskes identitet er kogt ned til værende styret af forbrug, reklamer, og syntetiske produkter. Candyman spiller lidt på samme tangent som Murakami, med idéen om, at globaliseringen fra vores del af verden, og forbrugssamfundet nedbryder vores identitet, og lægger sig som en maske over os.
Herunder kan du se et interview med Kristian fra Espegærde Gymnasium.
